ADRENALIN & KORTISOL - BEREDSKABS HORMONET

Vi forbinder stress med trafikpropper, ubetalte regninger, et hjem hvor alting flyder, gnidninger på arbejdspladsen, for meget arbejde, tidsfrister, ingen af rådføre os med, grædende børn - listen er uendelig. Disse ting kan uden tvivl gøre os stressede, men det er ikke den type årsager forskerne henviser til når de måler kroppens stressniveau. Der er udskillelsen af hormonerne adrenalin og kortisol fra bi-nyren der viser hvordan vores krop reagerer på stress påvirkning udefra. Disse stresshormoner kan helt fysik efterhånden tappe os for vores beholdning af lykkehormoner. 

Hvis man er i fare - lad os sige at man bliver forfulgt af en bjørn - udskiller binyrerne adrenalin (også kendt som epinefrin), kortisol og andre hormoner, som øjeblikkeligt giver et skud energi der gør at man kan tænke klart. For vores forfædre virkede disse hormoner som en overlevelsesmekanisme i farlige situationer. Enten undslap man, eller også blev man ædt.

Når der pumpes kortisol og adrenalin ud i kroppen, sendes den ekstra energi direkte til hjernen og ud i musklerne, så sanserne skærpes og styrke og udholdenhed øges. Denne pludselige koncentration af energi sker ved en midlertidig omdirigering af energi fra andre systemer i kroppen, og der skrues ned for fordøjelse og andre sekundær funktioner. Når men jages af en bjørn, går kroppen automatisk i alarmberedskab så man ikke bliver spist under jagten på sit næste måltid. 

Adrenalin og kortisol har en vigtig funktion når det gælder om at overleve i livsfarlige situationer, men kroppen er ikke beregnet til at kunne fortsætte med at udstille stresshormoner. Når vi udsættes for en vedvarende, men ikke livstruende stresspåvirkning, fortsætter udskillelsen af disse hormoner, og i løbet af nogen tid vil de ødelægge vores fordøjelses- og immunsystemer. De betyder af vores energi daler, og vi bliver mere modtagelige for sygdom. Lang tids stresspåvirkning af kortisol og adrenalin skaber usunde udsving i blodsukkeret, der kan forårsage humørsyge, mild depression, følelsen af at være trængt op i en krog, irritabilitet, ængstelse og almindelig mistrivsel. Alle disse symptomer kan påvirke parforholdet.

Her følger nogle typiske eksempler på hvordan stress påvirker vores samvær med andre: 

1. Mild depression mindsker lysten til sex 

2. Følelsen af at være trængt op i en krog før os utålmodige og ufleksible

3. Mistrivelse, ængstelse og panikfølelsen gør at vi ikke kan være glade og tilfredse 

4. Irritation overskygger følelsen som kærlighed, værdsættelse og ømhed

5. Et lavt energiniveau sætter grænser for hvor meget vi er i stand til at give andre

6. Et ustabilt blodsukker gør at vores humør enten er jævnt dårligt eller svinger meget. 

7. Mænd mister interessen for forholdet, mens kvinder føler sig ophængt, når de har for travlt og savner tid til samvær og opbakning. 

Når man kender disse symptomer på kronisk stress, er det let at forstå hvorfor så mange parforhold går i stykker i dag. Hvis man er bevidst om hvordan stress påvirker ens adfærd i hverdagen, bør man være motivere for at fp bugt med sin stress. I parforholdet kan man ved sin måde at omgås hinanden på hjælpes ad med at dæmpe dagligdagens stress og sikre at selv forholdet ikke bliver endnu en stressfaktor. 

>>Deltag i næste Webinar om ovenstående emne her <<